Velkommen

Jeg har gennem længere tid haft byen og det liv der leves i byen som tema. Livet i byer synes jeg af flere grunde er fascinerende: Vi lever vores liv i byerne parallelt. Vi køber ind, går på arbejde, sover, spiser og knytter bånd til hinanden. Vi er børn, bliver voksne, får selv børn, bliver gamle og dør. Alt sammen så ens og dog så forskelligt. Det er vores by i en periode. Så efterlader vi den til andre, men bygningerne - de står og ser det komme og gå.

En række af billederne handler på forskellige måder om at være på vej i sit eget liv. I nogle tilfælde er vejen nem at se (en bro eller en vej). Andre gange er der tale om åbne arealer med nedslag fra barndom og drømme. Og andre gange igen er behovet stilstand og ro.

For nylig er jeg begyndt også at benytte samme teknikker til IKEA-skamler. Skamlerne er lakeret og kan bruges, tørres af mm. Tjek dem ud

Billederne er typisk lavet på baggrund af lag på lag metoden med en blanding af akrylmaling, flydende tusch, seriegrafi og sampling (tryk-teknik til overførsel af foto på lærred).
Du er velkommen til at kontakte mig på nir@get2net.dk hvis du vil vide mere, eller se nogle af billederne.

© 2012 Nina Rasmussen